Vejledninger

Lidt nyttigt viden om termer indenfor sejl.

Fok: Er det trekantede forsejl mellem forstaget og masten og har grundet sin konstruktion et areal på ca 90 af trekantens beregnede areal. Dog findes der fokke af High Aspect typen og 110% fok med sejlpinde, der som navnet tyder overlapper masten og har areal på op til 110% af trekantes beregnede areal. Fokken er det mest velegnede sejl fra frisk vind og opefter.

Genua: Er et større forsejl, der typisk overlapper masten fra en 120% til 150%. Det vil sige, at underliget groft sagt, kan være 50% længere end afstanden fra bunden af forstaget til forkanten af masten. På rene kapsejladsbåde vil man ofte have genoa 1, 2 og 3, hvor 1eren et dyb og let i dugen, mens 3eren er flad og kraftig i dugen. Genua anvendes fra svag til max frisk vind, men efter at rullegenuaen er vundet frem på turbåde, benyttes genuaen fuld udrullet i let luft og rulles ind (rebes) ift. vindstyrken.

Storsejl: Er det sejl der sidder fast på mast og bom og er normalt det største sejl i bådens krydsstel. På nogle ældre både, kan genuaens areal være større end storsejlets areal. På de fleste rullemast sejl, der er storsejlet pga. den negative agterligskurve mindre i areal, end trekantens beregnede areal. Men med stabile sejldugs typer er det muligt at lave rullestorsejl med lodrette pinde, således at der kommer positiv agterligskurve. På den måde kan rullestorsejl med lodrette pinde, blive lige så store som traditionelle storsejl med vandrette pinde.

Code0: Er en slags kæmpe stor flyvende genua. Flyvende, fordi den ikke sidder fast i forstaget, men derimod kun i stævnen, faldet og skødet. Der er i forliget indsyet et kraftigt bånd, således den kan holde sig selv strakt og det er muligt at rulle den ind og ud som en rullegenua og man kan gå noget højere til vinden, end med en spiler. Code0 er på nogle både monteret ud på bovspryd og faldet sidder i toppen af masten, noget over fokkebeslaget (fraktional rig). Code0 er et rigtigt letvejrs sejl, men stadig så stabil i dugen, at man kan gå ret tæt til vinden.

Genakker/Asymmetrisk spiler: Er de næste i rækken af flyvende sejl og er lavet af decideret spilerdug, ofte i mange farver. Genakkeren kommer efter nogles mening nærmest efter code0 i højde til vinden og derefter den asymmetriske spiler, selv om en genakker også er en asymetrisk spiler. Men de fleste sejllofter har flere modeller af begge og derfor kan det være kært barn har mange navne. Den asymmetriske spiler er dog ofte mere voluminøs, for at give mere fart ned vinden ind agtenfra. Genakkeren er med sit mere rette forlig velegnet til at have rullesystem, mens den asymmetriske spiler skal bjærges, have spilersok der trækkes ned oppefra, eller som det nyeste Deck chute, der er en lang pose på dækket, som den sættes fra og bjærges i. Disse sejl kan bruges i alt slags luft, alt efter styrken på dugen. Genakker og asymmetrisk spiler kan med fordel føres ud i et bovspryd, for at komme mere fri af turbulens fra storsejlet. Da denne type sejl kun har et skødehjørne med luv og læ skøde og der bommes ved at slække det ene og hive i det andet, så er det blevet den foretrukne spilertype blandt tursejlere.

Spiler (symmetrisk): Er det store frit flyvende ballon lignende sejl der oftest ses i mange farver. Spileren sidder i faldet og er skødet i barmene i begge sider. Til luv (vindsiden) går skødet igennem det yderste øje på spilerstagen, for at holde den luv side af spileren ud mod vinden. I læ siden, går skødet fra spileren til agterenden af båden. På store kapsejladsbåde bruger man 4 skøder, hvor 2 er dedikeret til at være gayer (til stagen) og de 2 andre er rene spilerskøder. Da man bommer ved at holde spileren flyvende uden stage, mens stagen flyttes fra side til side, så kræver spileren en del øvelse, men til gengæld kan man gå helt dybt dvs. med vinden ind 180 grader (lige i rumpen). 

Rullestag: Er det stag som rullegenuaen er monteret på og som gør, at man kan rulle genuaen ud og ind efter behov. På nogle både er der monteret 2 rullestag. Det foreste er til den store genua, mens den næste er til en rullefok. På nogle både er rullefokken en selftacker fok, dvs. at skødet går via en selftacker skinne med vogn og blok, så man ikke behøver arbejde med skøder under vendingerne. Inderstaget kaldes ofte også for kutterstaget. Betjeningen af rullestagene foregår på mindre både via snor på en tromle, mens det på sejlbåde fra 60 fod og opefter, som regel er elektriske eller hydrauliske systemer.

Lidseline: Er en tynd snor der løber inde i agterliget på hhv. forsejl og storsejl. Lidselinens funktion, er at forhindre agterliget i at blafre, da det både larmer, ryster sejlet så man taber fart og slider unødigt på sejlet. Der er dog behov for at justere spændingen på lidselinen, (slække) for at sejlet ikke lukker for meget i agterliget i let luft, (stramme) for at sejlet ikke blafre i frisk luft. Klemmen til lidselinen slides dog med tiden og kan kræve udskiftning hvis linen begynder glide. På nogle forsejl kan der også være en lidseline i underliget.

Fokkehager: Er de kroge som sidder på forlige af fokken eller genuaen og som den monteret med på forstaget, når man ikke har en forligsprofil til at trække fokken op igennem.

Hals: Er det forreste nederste hjørne af fok, genua og storsejl.

Halse: Er den side man sejler med vinden fra. Dvs. at med vinden ind fra styrbord, så sejler man på styrbord halse.

Bomnokken: Er det agterste nederste hjørne af storsejlet, som det er monteret med ude i agterenden af bommen.

Skødebarme: Er de hjørner som skøderne sidder i på fok, genua, Code0, genakker og spilere.

Forlig: Er den forreste kant på storsejl og forsejl.

Sidelig: Er de to sidekanter på en symmetrisk spiler. Mens man på asymmetriske spilere benævner siderne som forlig og agterlig.

Agterlig: Er den agterste kant på fok, genoa og asymmetriske spilere, genakkere og Code0.

Lidt om mål på sejl og rig

P-mål: Er længden på storsejlets forlig og er markeret på masten med tyk sort streg ved overkant bom og i toppen af masten, som den max sejlet må hejse op til.

E-mål: Er længden på storsejlets underlig og er markeret med en tyk sort streg i agterenden af bommen, som den max sejlet må trækkes ud til.

J-mål: Er afstanden fra forstagets nederste befæstelse til forkanten af masten, målt vandret.

LP-mål: Er afstanden fra fokkens eller genuaens skødebarm (agterkant) til vinkelret på forliget. Dette punkt findes lettest ved at folde forsejlet langs forliget, indtil der opnås en ret vinkel ud til skødebarmen.

U-mål: Er længden på forsejlets underlig.

A-mål: Er længden på forsejlets agterlig.

T-mål: Er forstagets længe.

TSP-mål: Er afstanden fra forkant mast til nokken (øjet) for enden af bovspyddet.

SPL-mål: Er længden på spilerstagen (ofte samme som J-mål, da overskridende cm. straffes højere på målereglerne).

I-mål: Er forstagets øverste højde mål lodret ned til dækket.

ISP-mål: Er spilerfaldets højde over dæk (i borde).

SL-mål: Er sideligets længde på en symmetrisk spiler.

SF-mål: Er underligets længde på en symmetrisk spiler.

SMW-mål: Er største bredde på en symmetrisk spiler.

SLU-mål: Er forligets længde på en asymmetrisk spiler.

SLE-mål: Er agterligets længde på en asymmetrisk spiler.

SFA-mål: Er underligets længde på en asymmetrisk spiler.

SMWA-mål: Er den største bredde på en asymmetrisk spiler.

Lidt om termer på marine instrumenter

VMG: Velocity may good = Hvor hurtigt du sejler mod top- eller bundmærke. Beregnet ud fra bådens fart og højde.

SOG: Speed over ground = Den hastighed skibet sejler over grund målt via GPS.

COG: Course over ground = Den kurs skibet bevæger over grund målt via GPS

AWA: Average wind angle = relativ vindvinkel på båden, som er den målte vindvinkel der er påvirket af bådens fart.

TWA: True wind angle = sand vindvinkel på båden, som er den beregnede sande vindvinkel.

TWD: True wind direction = den sande kompas vindretning